Gillelejehallens venner

Gillelejehallen venners historie

”Gillelejehallens Venner” blev stiftet af en kreds af mennesker om hallen i januar 1972.

Det første bankospil blev afholdt også i januar 1972. Den første formand blev Bjørn Andersen.

Foreningens formål var dengang som nu at støtte Gillelejehallen med penge til indkøb til forbedringer og vedligeholdelse, som ikke er financieret af andre (kommunen). Ligeledes var der behov for at holde fire fester om året, da hotel og kro var lukket.

Først senere blev Gillelejehallens venner til en ren Banko-forening.

I tidens løb har Gillelejehallens Venner støttet Gillelejehallen med over 2,5 millioner kroner. Blandt andet Stolelift, porcelæn, møbler, gulve, foldevæg og tæpper. I år (2019) støtter Gillelejehallens venner med kr. 108.000 til indkøb af en nye stole.